This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Ledigt jobb

BMS Specialist

Om jobbet

AFRY har indgået en EcoXpert partneraftale med Schneider Electric. Vi har ambitioner om på kort tid at blive den førende Schneider EcoXpert og vil gerne have dig med på rejsen mod at bygge Danmarks stærkeste BMS afdeling med fokus på industrien.

AFRY har stor ekspertise inden for bl.a. automationsløsninger og el til de største virksomheder i industrien, hvor fra vi både kan drage erfaringer og udvide det eksisterende samarbejde og serviceydelser.

AFRY har i forvejen mere end 100 specialister i Danmark inden for PLC og SCADA løsninger, men udvider igennem samarbejdet med Schneider, vores løsninger til også at omfatte styringer af bygningsautomation herunder CTS/BMS løsninger.

Med base i Herlev tilbyder vi alt fra udførsel af Turn-Key automationsprojekter, assistance m. PLC/SCADA programmering indenfor alle de kendte mærker, samt 24/7 Service/Support. Vi har i afdelingen ingeniører med speciale i det meste indenfor ABB, Siemens, Schneider, Rockwell/Allan Bradley m.fl.

Arbejdsopgaver:

Du vil komme til at være drivende på Turn key projekter indenfor CTS, BMS og bygningsautomation med fokus på energieffektivitet og grøn omstilling. Arbejdsopgaver spænder fra programmering, udarbejdelse af el og tavlediagrammer til funktionsafprøvning, dataindsamling samt commissioning.

Hvem er du?

Væsentlige succeskriterier i jobbet er dels din pionér ånd og dine evner og mod til at opbygge BMS kompetencer internt , dels at du fastholder dit fokus på teamets mål om at vækste.

Vi forventer du kan nikke genkendende til de fleste af nedenstående krav:

  • Lyst og evne til at være med til at opbygge en ny og spændende forretning med et stærkt internationalt bagland i ryggen
  • Ønske om at arbejde med komplekse projekter, der kræver overblik og tæt koordinering med kolleger, såvel som mindre serviceopgaver der kræver hurtigt indgreb og afhjælpning
  • Har erfaring med udarbejdelse af forstudier, projektevalueringer, og tilbud hvor CTS/BMS har indgået som en betydelig del af projektet
  • Godt kendskab til opbygning af lavspændings tavleanlæg, motorstartertavler, samt indsamling af data fra disse. Herudover, idriftsættelse heraf.
  • Gerne kendskab til motorstartere, frekvensomformere og softstartere
  • Viden om varme, køl, lys og ventilation
  • Indsigt i og erfaring med programmering, gerne fra CTS/BMS opgaver.
  • Forståelse for, og udarbejdelse af el og tavle diagrammer
  • Indsigt i funktionsafprøvning og commissioning.
  • En generel høj forståelse for service og kundebetjening 

Herudover har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne teori kombineret med en relevant håndværksmæssig uddannelse, og du kan begå dig på flydende dansk i skrift og tale.

Som person er du serviceorienteret og besidder drive og engagement. Du arbejder selvstændigt og kan tilrettelægge din egen arbejdsdag, men indgår også gerne i teams.  Du er kommerciel og forstår at vedligeholde og skabe kunderelationer, herudover trives du i rollen som betroet sparringspartner.

Samtidig gør din udadvendte personlighed, at du har en god dialog med kollegaer og kunder.

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i ingeniørbranchen.
  • Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og netværk.
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling.
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde, og en uformel omgangstone.
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus.
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde.
  • Hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions og sundhedsordning.

Om virksomheden

AFRY er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

Making Future

Kontaktoplysninger

For spørgsmål til jobbet, kontakt gerne HR Manager Marianne Thestrup Lund på marianne.lund@afry.com

Ansök här