This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Ledigt jobb

Analytisk stærk tilbudsmanager til AFRY Transportation

Om jobbet

Er du faglig stærk og kan du sætte skub i komplekse tilbudsprocesser? Motiveres du af at lande nye projekter i samarbejde med gode kollegaer og er du kommunikativt skarp?

AFRY søger en erfaren tilbudsmanager med stærke analytiske kompetencer, der får vores tilbud og prækvalifikationer til at hænge sammen. Derudover vil du, i samarbejde med det øvrige kommunikationsteam, udarbejde afdelingens interne og eksterne kommunikation. Vi kan tilbyde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone.

I jobbet har du mange bolde i luften og en stor berøringsflade med kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du støtter op omkring teamet, og leverer "det ekstra", der skal til. At kunne navigere rent socialt og kommunikativt, er derfor afgørende succeskriterier i jobbet.

AFRY er et rådgivende ingeniørfirma, som inden for transportinfrastrukturen leverer avancerede og skræddersyede løsninger til jernbane-, vej- og infrastrukturprojekter, over og under jorden. Du kan se vores fagområder på: afry.dk. Eksempler på udarbejdede tilbud kan være: Ingeniør rådgivning til Femern, Metroselskabet. Vejdirektoratet, Banedanmark, kommuner i hele landet og private virksomheder. 

Rollen som tilbudsmanager favner bredt, og dine opgaver vil bl.a. bestå i:

  • Koordinering og udarbejdelse af prækvalifikationer
  • Håndtering af udbudsmateriale samt stå kommunikation på udbudsportaler mv.
  • Ledelse af tilbud, herunder facilitere tilbudsprocesser, styre tilbudsplaner samt skrive og koordinere tilbudsarbejdet
  • Deltage i tilbudsstrategien og sikre kvalitet i det udsendte materiale
  • Indhentning, opdatering og layout på medarbejder CV og AFRYs referencer
  • Formidle fagmedarbejdernes viden, og levere interne velskrevne historier fra alle hjørner af afdelingen
  • Skabe content til AFRYs SoMe-kanaler, interne portal samt hjemmeside. 

 

Hvem er du?

Du er samarbejdsorienteret og har gode formidlingsevner

Tilbud udarbejdes ofte i teams bestående af ingeniørkollegaer i andre funktioner. Det er derfor vigtigt, at du er samarbejdsorienteret og er i stand til at hente viden hos fageksperter. Du skal i forbindelse med tilbuddene desuden gå aktivt ind i at formidle og tage den forventningsafstemmende dialog med kunden og andre interessenter.

Som person forventer vi, at du er struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har ”gå på mod” og udviser et godt drive. Den store berøringsflade til kollegaer og kunder betyder, at du skal kunne agere med forskellige mennesketyper, og i meget høj grad kunne indhente den viden og faglige information, som du har brug for.

Dine kvalifikationer:

  • Det er vigtigt, at du har siddet i lignende stilling og har minimum 3 års erfaring med teknisk tilbudsudarbejdelse.
  • Du har relevant teknisk baggrund, eksempelvis som eksportingeniør. Det kan også være, at du er cand.mag., cand.comm. eller cand.soc. i Plan, By og Proces, så længe det er suppleret med en teknisk baggrund.
  • Den rette personlighed er et vigtigt succes kriterie.
  • Du brænder for god formidling og kan bevare overblikket i sommetider travle perioder.
  • Stærk i skriftlig kommunikation både på dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du ligeledes har god forståelse af svensk.
  • Du skriver altid med modtageren for øje, og er fortrolig med tekstbehandling og layout i f.eks. Word og InDesign.
  • Du arbejder systematisk, og har evnen til at skabe overblik over mange forskellige opgaver.
  • Du er udadvendt og du kan lide kundekontakt.  
  • Kendskab til Infrastruktur-/anlægssektoren er en fordel, men ikke et krav.

 

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i branchen.
  • Vi uddanner os løbende. Alle medarbejdere skal have kompetencer til at løse nuværende og fremtidige opgaver, og derfor har AFRY blandt andet oprettet vores eget medarbejder akademi.
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling.
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus.
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde.
  • Mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions- og sundhedsordning.

Om virksomheden

AFRY er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

Making Future

Kontaktoplysninger

Spørgsmål til jobbet besvares gerne.

Skriv til Business Unit Manager Transportation, Kenneth Habo, på kenneth.habo@afry.com eller ring på mobil 4082 9698.

Ved spørgsmål vedrørende de kommunikationsfaglige opgaver skriv til Freja Rytter Søegaard på frejarytter.soegaard@afry.com, eller ring på mobil 3050 1896.

Ansættelsesadressen vil være Lyskær 3EF, 2730 Herlev, men med mulighed for arbejdsdage på vores andre kontorer. Vi afholder samtaler løbende.

Ansök här