This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Available job

DeltaV teamleder

Om jobbet

Har du de rette kompetencer til at lede dit eget DeltaV team? Er det naturligt for dig at gå forrest, og er du omhyggelig i dit arbejde? Så er det måske dig, der får det nyoprettede job som DeltaV teamleder hos AFRY, og bliver en del af vores fortsatte vækstplaner.

Som teamleder får du ansvaret for opbygge og lede dit eget DeltaV team. Du vil indgå i ledergruppen i automationsafdelingen der beskæftiger sig med IT, automation og QA Life Science projekter og konsulentydelser i Storkøbenhavn. AFRY har en stærk kundeportefølje, hvilket giver dig mulighed for at arbejde med forskellige virksomhedstyper i Storkøbenhavn.

Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet, og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, AFRY har som en stor organisation med 17.000 ansatte på verdensplan.

I AFRY vil du få en bred kontaktflade. Dels til projektledere, el og automationsspecialister, og dels til kompetente og erfarne QA medarbejdere og procesingeniører, både internt og eksternt.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med programmering af procesløsninger i DeltaV.
  • Du har et stærkt netværk inden for Pharma & Biotech.
  • Du har erfaring med GMP og GAMP 5 kombineret med bred kvalitetsforståelse.
  • Du er forretningsorienteret og er i besiddelse af evnen til godt købmandsskab.
  • Du har erfaring med at levere et projekt – gerne fra idé til endelig idriftsættelse og aflevering.
  • Du har nogen erfaring med personaleledelse og er god til at opfange potentielle opgaver ude hos kunderne.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person forventer vi, at du er struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har ”gå på mod”. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed og gode samarbejdsevner.

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i branchen
  • Mulighed for at deltage i fuldt integrerede turn-key projekter (QA, proces, automation, IT og el
  • Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde, og en uformel omgangstone
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde
  • Hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions og sundhedsordning 

Om virksomheden

AFRY er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

Making Future

Kontaktoplysninger

Spørgsmål kan rettes til: HR Manager, Marianne Thestrup Lund (+ 45 29 80 35 34) eller pr. e-mail marianne.lund@afry.com.

Apply here