This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Available job

El-ingeniør til Kalundborg

Om jobbet

Vi søger en kompetent El-ingeniør til tværfaglige projekt- og konsulentopgaver i Kalundborg. Du vil indgå i et meget engageret og kompetent team af tekniske medarbejdere hvor faglighed og samarbejde er i højsæde.

Du får arbejdsopgaver såsom deltagelse i tilbudsberegning, El-projektering og dokumentation samt tilsyn og idriftsættelse af vores projekt- og konsulent leverancer, til den farmaceutiske industri.

Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet, og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, AFRY har som en stor organisation.

I AFRY vil du få en bred kontaktflade. Dels til projektledere, el og automationsspecialister, og dels til kompetente og erfarne QA medarbejdere og procesingeniører, både internt og eksternt.  

Hvem er du?

  • Du har en relevant uddannelse eller anden kvalificerende baggrund
  • Du har min. 5 års erfaring fra en lignende stilling, gerne med referencer til den farmaceutiske industri
  • Godt kendskab til gældende lovgivning og bekendtgørelser
  • Du har erfaring med El-projektering og særligt i henhold til ATEX direktivet
  • Du har erfaring med udarbejdelse af el-teknisk dokumentation, IO lister og testplaner
  • Du har erfaring med CE mærkning Du har erfaring med tilsyns- og idriftsættelsesopgaver
  • Du har kendskab til procesinstrumentering
  • Du har kendskab til automationssystemer
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Som person forventer vi, at du har styr på detaljerne og er kendt for din nøjagtighed i arbejdsopgaverne. Du har ”gå på mod” og du får tingene til at ske. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed, men samtidig gode evner som projektmedarbejder i større sammenhænge. 

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i branchen
  • Mulighed for at deltage i fuldt integrerede turn-key projekter (QA, proces, automation, IT og el)
  • Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde, og en uformel omgangstone
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde
  • Hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions og sundhedsordning 

Om virksomheden

AFRY er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

Making Future

Kontaktoplysninger

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Marianne T. Lund på mobil +45 29803534 eller e-mail til marianne.lund@afry.com

Apply here