This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

News

ÅF Lighting støtter udviklingsprojekter i Etiopien

Den norske lysarmaturproducent Evolys og ÅF Lighting er gået sammen om at levere 1282 solcellelamper til udsatte områder i Etiopien. Lamperne er doneret til konfliktzoner og flygtningelejre, hvor infrastrukturen er svag, og adgangen til elektricitet begrænset.

ÅF Lighting har for nyligt leveret belysningsløsninger til projektet Powerhouse i Brattørkaia, en ny kontorbygning i Trondheim, Norge. Den er designet således, at energien, der bliver produceret i løbet af bygningens levetid, vil overstige energien, som bruges til at producere materialerne, til at bygge, betjene, og endda selve nedrivningen af bygningen. I dagtimerne, hvor solen skinner, vil bygningen generere mere energi, end den selv behøver.

I løbet af projektet har ÅF samarbejdet med den norske lysarmaturproducent Evolys, og sammen har de to virksomheder lavet en donation, som støtter et udviklingsprojekt, der sender solcellelamper til udsatte områder, såsom Jimma-zonen i det central Etiopien. Disse solcellelamper er alle blevet doneret af Evolys, og i tråd med deres tidligere udviklingsprojekter, er antallet af solcellelamper, som bliver sendt til Etiopien, identisk med antallet, der blev produceret til Powerhouse, nemlig 1282.  

Fragtomkostninger og leveringen til området er organiseret af velgørenhedsorganisationen, Delta Norge, hvis formål er at hjælpe mennesker i nød. Efter ankomsten til Etiopien er solcellelamperne blevet distribueret til udsatte områder, hvor befolkningen ikke har tilgang til et offentligt elektricitetsnet. 

’’Belysningen udgør en integreret del af hverdagens mange funktioner, især i udsatte områder, såsom konfliktzoner og flygtningelejre. Derfor er vi enormt stolte over af at have støttet distribueringen af mere end tusind solcellelamper til disse områder i Etiopien,’’ udtaler Morten Jensen, chef for ÅF Lighting.

Blandt modtagerne af lamperne er en skole, hvor eleverne aldrig før har haft tilgang til elektricitet. De donerede lamper vil hovedsageligt blive brugt til lektielæsningen om aftenen, men også til andre hverdagsbehov, som f.eks. madlavning til hele familien. Tidligere havde eleverne ikke mulighed for at læse om aftenen, da deres familier ikke havde råd til at betale for petroleum til de lanterner, som de brugte.

’’Vi er i 2019, og det er alles ret at have tilgang til de mest grundlæggende og essentielle værktøjer i vores tid og i det moderne samfund. Og for dem, som fortsat lever i uretfærdighed, er det vores pligt og velsignelse at hjælpe, hvis vi kan,’’ udtaler Kristoffer Lindback Larsen, Chief Business Development Officer i Evolys.