This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

"Der er ikke noget som at vide, hvor maden på din tallerken kommer fra"

#bravenewbreak

Denne sommer vil James Townsend og hans familie nyde sommeraftener og weekender i deres kolonihave, hvor de dyrker deres egne frugter, grøntsager og vilde blomster.

I løbet af de sidste ti år har James Townsend og hans familie dyrket deres kolonihave: 250 kvadratmeter fælles jord i en landsby 70 km vest for London. I år vil de nyde sommeraftener og weekender ved kolonihaven, hvor de dyrker deres egne frugter, grøntsager og vilde blomster.

"Da vores døtre blev født for godt 11 år siden (ja, de er enæggede tvillinger), havde vi en vision om, at de en dag kunne plukke den første modne, saftige tomat direkte fra den plante, de selv havde plantet og passet på", siger James, der til daglig er leder af digitale kanaler i ÅF og Pöyry.

Ved at opmuntre deres døtre til at være en del af processen ønskede James og hans kone, at de skulle føle sig forbundet med naturen, have respekt for miljøet, vide, hvor maden kommer fra og vigtigst, nyde det øjeblik, hvor det hårde arbejde bærer frugt, bogstaveligt talt.

"Oveni får de følelsen af fællesskab - det er et paradis for dem at udforske, lede efter smådyr og lege med deres venner. Det er også dejligt for de 'store børn' at sidde i solnedgangen i en af vennernes kolonihave åbne en kold øl og fejre endnu en radbrækkende dag på jordstykket," siger James.

Der skal også tages hånd om jorden gennem de trælse vintermåneder. Selv når alt er koldt og vådt, skal man stadig derud. 

“Så er det du begynder at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor du gør det. Men når sommeren kommer, er det det hele værd. Læskende solbærsaft, blåbærmarmelade på havregrøden og nye kartofler, som du lige har gravet op om eftermiddagen. Der er ikke noget som at vide, hvor maden på din tallerken kommer fra, fordi du har dyrket den selv," siger James.

Du behøver ikke en køkkenhave, en kolonihave, eller for den sags skyld et højbed for at dyrke dine egne frugter og grøntsager. En simpel urtepotte kan give saftige jordbær eller søde gulerødder. Og dyrkningen giver også andre fordele.

"Udover den økologiske, lokalt dyrkede mad og en følelse af at skabe noget selv er du forbundet med naturen og fysisk aktiv. Og så er det også godt for din mentale velvære. Sand helhedsterapi!," siger James.

At dyrke 250 kvadratmeter jord kræver også masser af vand. Men der er flere måder til at undgå spild af den dyrebare ressource.

"Ved kolonihaven bliver vandet pumpet op fra jorden, så vi bruger ikke renset drikkevand fra vandværket. Men du kan også overveje at installere en regnvandsbeholder eller endda bruge det grå vand fra vaskemaskine og brusebad. For eksempel på frugttræer eller grøntsager, så længe det ikke kommer i kontakt med det, du skal spise," fortæller James.

Og alt behøver ikke at være 'perfekt'. Nogle gange skal man se skønheden i naturen, som den er.

"Ikke mindst vi englændere synes at være besat af en perfekt klippet græsplæne. Men det er dejligt at se folk, der gør plads til naturen og holder områder "vilde", ved for eksempel at så vilde blomster eller anlægge sedumtage på bygninger, der tiltrækker sommerfugle, bier og andre insekter.”