Vil du være med til at vedligeholde og udvikle vores kvalitetssystem og lede kvalitetsarbejdet på projekter?
Gennem de seneste år har ÅF løst forskellige opgaver specielt inden for den farmaceutiske industri i Skandinavien. Vi søger derfor en kvalitetsingeniør med solid projekteringskompetence og brancheerfaring.
Udover at lede kvalitetsarbejdet på projekter skal du være ansvarlig for vedligehold og udvikling af vores interne kvalitetssystem.
Der vil blive lagt vægt på følgende faglige kvalifikationer:
- Uddannet som ingeniør
- Solidt kendskab til GMP og kvalificeringsarbejde
- Solidt kendskab til GAMP og 21 CFR Part 11
- Behersker engelsk i skrift og tale
Erfaring i/kompetence inden for projektledelse vil være en fordel.
Dine opgaver bliver at:
- vedligeholde og udvikle ÅF Engineerings QMS
- deltage som QA ansvarlig på projekter
- rapportere QA til ledergruppen
- deltage i pharma-kompetencegruppen
- holde kontakt og samarbejde med øvrige QA-ansvarlige i ÅF Engineering
- uddanne ÅF Engineerings personale i vores QMS
- forberede, gennemføre/deltage i interne audits og audits af underleverandører
- deltage ved kunders og eksterne parters audits af ÅF Engineering.
Vi tilbyder dig:
- et job i en af de førende virksomheder i branchen
- et arbejdsmiljø blandt inspirerende kollegaer i en flad organisation
- en arbejdsdag som du selv har indflydelse på
- mulighed for personlig udvikling
- flekstid, kantine- og forsikringsordning
Som person forventer vi, at du er struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har ”gå på mod”. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed og gode evner som projektdeltager i større sammenhænge.
Et job hos os giver god mulighed for afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver både i Danmark og i udlandet. Hos ÅF vil du opleve en naturlig sparring med dine kolleger og du vil løbende blive tilbudt kurser, så du opnår en kontinuerlig professionel udvikling og opdatering inden for forskellige områder. Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, ÅF har som en stor organisation.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Afdelingsleder Flemming Falkenberg (2210 5480)
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du bedes sende til:
ÅF A/S, Kirkebjerg Allé 84, 2605 Brøndby, att. Lise Bysøe
eller pr. e-mail til lise.bysoe@afconsult.com
Ansøgninger behandles løbende.