Gennem de seneste år har ÅF løst opgaver i den farmaceutiske industri i Skandinavien. En af vores største kunder er Novo Nordisk i Kalundborg, hvor vi for et år siden etablerede en afdeling. Til projekt- og konsulentopgaver inden for farmaci søger vi automationsingeniører med solid programmeringskompetence inden for MES-systemer og brancheerfaring fra farmaceutisk produktion. Arbejdet omfatter primært design, programmering, kvalificering og idriftsættelse af automationssystemer for den farmaceutiske industri.
Ud over den farmaceutiske industri arbejder vi også i stort omfang for food & beverage, mejerier og bryggerier, samt inden for olie & gas og energiproduktion. Der kan derfor også blive opgaver inden for disse brancher.
Der vil blive lagt vægt på følgende faglige kvalifikationer:
- Uddannet ingeniør
- Godt kendskab til programmering af historik-, batch- og MES-systemer samt databaser*
- Proceskendskab inden for farmaceutisk produktion
- Kendskab til GAMP og kvalificeringsarbejde
- Behersker engelsk i skrift og tale
* Fx PI, LMES, Oracle og MS SQL
Kompetence inden for DCS-systemer som SattLine og Procos er en stor fordel men ikke et krav.
Vi tilbyder dig:
- et job i en af de førende virksomheder i branchen
- et arbejdsmiljø blandt inspirerende kollegaer i en flad organisation
- en arbejdsdag som du selv har indflydelse på
- mulighed for personlig udvikling
- flekstid, kantine- og pensionsordning
Som person forventer vi, at du er struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har "gå på mod". Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed, men også gode evner som projektmedarbejder i større sammenhænge.
Et job hos os giver god mulighed for afvekslende og udfordrende arbejdsopgaver både i Danmark og i udlandet. Hos ÅF vil du opleve en naturlig sparring med dine kolleger og du vil løbende blive tilbudt kurser, så du opnår en kontinuerlig professionel udvikling og opdatering inden for forskellige systemer. Til daglig arbejdes der i små enheder, hvilket giver fleksibilitet og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, ÅF har som en stor organisation.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Afdelingsleder Jens Rasmussen (2210 5479)
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, som du bedes sende til:
ÅF A/S, Kirkebjerg Allé 84, 2605 Brøndby,
Ansøgninger behandles løbende.