Kontoret i København søger netop nu nye medarbejdere inden for fagområdet akustik, støj og vibrationer og efterspørger derfor personer med en solid markedskontakt og som er gode til at kommunikere med erhvervsliv og myndigheder. Vi lægger vægt på kolleger som er interesseret i at arbejde i et professionelt fagligt miljø og som har lyst til at skabe og fastholde kundekontakter.
Fokus vil være på personer med følgende profiler:
- Maskiningeniør med speciale i akustik og erfaring med computerberegninger af dynamiske forhold fx FEM beregninger. Kendskab til måleteknik inden for det maskinakustiske område.
- Akustiker/planlægger med erfaring i ekstern støj og vibrationer. Vi forestiller os, at du har projektledererfaring med infrastrukturprojketer inden for vejtrafik og/eller togtrafik.
- Bygningsingeniør med solid teroretisk og praktiske erfaring i bygnings- og rumakustik. Du har en bred og stærk kontakt til markedet men søger nye og vide rammer med stort personligt ansvar for at drive og udvikle fagområdet sammen med dygtige kolleger.
Gode samarbejdevner, en sund humoristisk sans samt evnen til at kommunikere såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk værdsættes. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder i en moderne, international videnbaseret virksomhed, ligesom vi tilbyder vide fleksible rammer med stor indflydelse på din egen dagligdag.
Hør mere - eller send en ansøgning - til
filialchef Torben Astrup
tlf 35 55 70 17
Vi ser frem til at høre fra dig!