This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Ledigt jobb

Erfaren lysdesigner til ÅF Lightings designteam søges!

Om jobbet

Vi søger en erfaren lysdesigner, der vil være med til at lede og udvikle vores internationalt orienterede lysdesignteam i Danmark.

Om virksomheden

ÅF Lighting er et hurtigt voksende selvstændigt forretningsområde i ÅF koncernen og med mere end 100 lysspecialister, er vi én af verdens største aktører indenfor rådgivning, design og projektering af lysdesign og belysningsløsninger. Vi har mere end 35 års erfaring med at løse belysningsmæssige udfordringer, skabe nye idéer og udvikle belysningsløsninger til hele verden.

Du kommer til at arbejde på tværs af ÅF Lighting, indgå i tværfaglige teams med kolleger, som arbejder inden for alle områder af lys og belysning, samt være ansvarlig for spændende lysprojekter i ind og udland.

Dine hovedopgaver bliver bl.a.:

  • Designansvar
  • Projektledelse
  • Tæt sparring med designteamet
  • Kundekontakt og salg

Hvem er du?

  • Du har erfaring med lysdesign, projektledelse og kundekontakt.  
  • Du kan udvikle kolleger og skabe netværk.  
  • Du er en erfaren lysdesigner og er uddannet lysdesigner, arkitekt, landskabsarkitekt eller lignende.
  • Du har en høj faglig profil kombineret med et drive og en ambitiøs tilgang til lysprojekter i Danmark og udlandet.
  • Du har erfaring med både indendørs- og udendørsprojekter.
  • Du har et stort fagligt engagement.
  • Du har gode skriftlige formuleringsevner (både på dansk og engelsk).
  • Du har et godt kendskab til lysbranchen og et godt netværk.
  • Du kan både arbejde selvstændigt og i team.

Det vigtigste er, at du ligesom os er engageret, har en passion for lysdesign og belysning, brænder for din faglighed og har ambitioner om altid at tage projektet eller idéen ét skridt videre.

Vi tilbyder

Når du arbejder hos os, får du en enestående mulighed for at opbygge og videreudvikle din viden inden for belysningsområdet, og du vil få mulighed for at være med til at påvirke og definere fremtidens belysningsløsninger. Du vil blive en del af en tværfaglig lysafdeling med el-installatører, belysningsingeniører, arkitekter og lysdesignere samt eksperter inden for kommunikation og grafiske visualiseringer.

Engagerede og dygtige medarbejdere er vores vigtigste ressource. Vi tilbyder et varieret og dynamisk arbejdsliv i et uformelt miljø, hvor medarbejderne selv har stor indflydelse på deres arbejdsdag. Vi arbejder altid på tværs af anciennitet og faglige kompetencer og lægger stor vægt på at sammensætte multidisciplinære projektteams med kompetencer indenfor lysdesign, lys- og el-teknik, udvikling, drift- og vedligehold, grafik, information og kommunikation. Dermed sikrer vi højeste kvalitet og et kreativt miljø, hvor idéerne flyder frit. Vi prioriterer teamwork, godt kollegaskab og vores personaleklub afholder en række hyggelige aktiviteter i løbet af året.

Om virksomheden

ÅF er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

ÅF - Making Future

Kontaktoplysninger

Har du lyst til at høre mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Kenneth Munck på telefon (+ 45) 50601360 eller via e-mail kenneth.munck@afconsult.com.

Du kan finde mere information i vores hjemmeside på www.afconsult.com/lighting eller følge vores nyheder på https://www.facebook.com/AFLighting/ og https://www.instagram.com/af_lighting/.

Ansøgningsfrist: 4 maj, men potentielle kandidater vil løbende blive indkaldt til samtale.

Ansök här