This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Available job

ÅF søger anlægsingeniører til Herlev

Om jobbet

I ÅF har vi gennem de seneste år oplevet en markant vækst i rådgivning inden for Anlæg, og søger derfor nu nye kollegaer til at styrke området i Herlev. Brænder du for projektering af vej- og kloakarbejder, og kunne du samtidig tænke dig at blive en del af et fagligt stærkt og voksende anlægsteam i en rådgivende ingeniørvirksomhed i vækst, så er du den anlægsingeniør, vi søger til vores afdeling i Herlev.

Du bliver en del af vores Anlægsafdeling, hvor du vil få +30 fagligt dygtige og dedikerede kollegaer fordelt på tre kontorer i henholdsvis Herlev, Aarhus og Herning. Vi arbejder tæt sammen om at løse en bred vifte af projekter inden for anlæg, vej og trafik.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Anlægsprojektering samt vej- og kloakarbejder
  • Projektledelse af mindre infrastrukturprojekter
  • Projektering for kloakforsyningsselskaber
  • Rådgivning til kunder i forbindelse med optimale valg/løsninger
  • Projektering af kloak for vores byggesager, heriblandt LAR-løsninger
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Tilsyn og byggeledelse

Arbejdet som anlægsingeniør i ÅF er meget varieret og involverer både tilsyn, projektering, tegnearbejde og projektledelse. Udover at styrke fagligheden i teamet bliver din rolle at rådgive internt i forhold til projekterne og eksternt til vores kunder – innovativt og helhedsorienteret.

Hvem er du?

  • Du er uddannet ingeniør, og har mindst 5 års erfaring på Infrastrukturområdet fra en rådgivende ingeniørvirksomhed, entreprenørbranchen eller fra en forsyningsvirksomhed
  • Du har erfaring med projektledelse
  • Du er fagligt dygtig inden for anlægsområdet med særligt fokus på vejprojekter, kloak eller trafikplanlægning
  • Du har ambitionerne og lysten til at lære og styrke kompetencer inden for det anlægstekniske felt
  • Du har lyst til direkte kundekontakt
  • Du er en dygtig formidler af faglig viden og har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt
  • Har du erfaring med Revit og/eller Micostation vil det være et ekstra plus.

I ÅF arbejder vi med en bred vifte af projekter, og du kommer til at håndtere store såvel som små opgaver. Afhængig af projekttype vil du komme til at arbejde både selvstændigt og i tværfaglige projektteams. Det er derfor vigtigt, at du mestrer begge arbejdsformer. Herudover er det vigtigt, at du er villig til at påtage dig opgaver, yde troværdig rådgivning og forsyne din projektleder med kvalitetsorienteret og gennemarbejdet materiale.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende job i et dynamisk miljø, præget af godt humør, effektivitet og faglighed
  • Gode og stabile arbejdsforhold
  • Stort fokus på vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • Investering i den enkelte medarbejders udvikling og uddannelse
  • Et job i en virksomhed i vækst
  • Mere end 600 imødekommende kolleger i Danmark
  • Et stærkt socialt arbejdsmiljø med attraktive firmaarrangementer
  • Løn efter kvalifikationer

Vi søger medarbejdere, der vil være en del af ÅF’s succeshistorie. Brænder du for teknisk udvikling? Kan du lide at samarbejde for at finde den bedste løsning? Så kan vi tilbyde dig karrieremuligheder på en arbejdsplads med udfordrende arbejdsopgaver og spændende projekter. Vi har aktiviteter i hele verden og arbejder aktivt med at fremme mangfoldighed.

Om virksomheden

ÅF er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

ÅF - Making Future

Kontaktoplysninger

Spørgsmål kan rettes til Section Manager, Road & Civil Structure for Anlæg i Herlev, Poul Windfeld, Poul.Windfeld@afconsult.com eller mobil +45 2968 7160

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende, og der vil blive truffet beslutning om ansættelse, så snart de rette kandidater er fundet.

Apply here