This website uses cookies to improve your browsing experience and the continued use of the webpage indicates your consent to ÅF’s use of these cookies. Find out more about how ÅF uses cookies and how you can manage them here: Read more

Available job

Kompetent Siemens S7 automations-ingeniør til Randers eller Trekantsområdet

Om jobbet

Vil du være en del af vores projekter og konsulentopgaver i Jylland hvor der er plads til både faglige udfordringer og socialt liv med kollegaer? Vi arbejder i mindre teams bestående af mekaniske procesingeniører, automationsingeniører og Industriel IT ingeniører. Du vil få en god bredde i dine arbejdsopgaver, og arbejde med dit fag inden for forskellige brancher. 

Arbejdsopgaver:

  • Arbejdet omfatter primært design, programmering, kvalificering og idriftsættelse af automationsprojekter primært inden for mejerier, infrastruktur og energi.
  • Teknisk projektledelse med ansvar for styring og opfølgning igennem hele projektfasen.
  • Programmering primært i Siemens S7, men også mulighed for andre SCADA/PLC og DCS systemer som f.eks. Allen-Bradley, Schneider, WinCC, Sattline samt Wonderware.  
  • Kombinerede proces- og automationsopgaver, så du arbejder helhedsorienteret.
  • Være med til at udvikle ÅFs forretningsområde inden for turn-key projekter. 

Til daglig arbejdes der i små og beslutningsdygtige enheder, hvilket giver fleksibilitet, og mulighed for at præge virksomheden. Samtidig kan man trække på de ressourcer, ÅF har som en stor organisation.I ÅF A/S vil du få en bred kontaktflade. Dels til automationsspecialister inden for Sattline, 800xA, WinCC, DeltaV, Siemens S7, iFix, Wonderware, samt Allen Bradley, og dels til kompetente og erfarne QA medarbejdere og procesingeniører, både internt og eksternt.

Hvem er du?

  • Du har erfaring med Siemens S7 og gerne med kendskab til et eller flere af følgende systemer: Allen-Bradley, Schneider, Wonderware eller WinCC.  
  • Du har erfaring med integrerede projekter samt evt. også med Safety CPU.
  • Du har evt. en maskinmester eller ingeniørmæssig baggrund, gerne kombineret med en håndværksmæssig baggrund.
  • Kendskab til S88 er en fordel.
  • Du kan begå dig ubesværet på både dansk og engelsk i skrift og i tale.

Som person forventer vi, at du er struktureret og grundig i dit arbejde, men også at du har ”gå på mod” og er styrende. Arbejdet kræver en stor grad af selvstændighed men samtidig gode evner som projektmedarbejder i større sammenhænge.

Vi tilbyder

  • Et job hos en af de førende virksomheder i branchen.
  • Mulighed for at deltage i fuldt integrerede turn-key projekter (QA, proces, automation, IT og el).
  • Videreudvikling af dine kompetencer via løbende kurser og samarbejde på tværs.
  • Mulighed for at arbejde helhedsorienteret med procesautomationsløsninger.
  • Mulighed for på sigt at arbejde med andre brancher (pharma, energi olie&gas, infrastructure) samt med andre automations- og IT systemer.
  • En flad organisationsstruktur, præget af grundighed og kort vej fra tanke til handling.
  • Et godt arbejdsmiljø med tæt kollegialt samarbejde, og en uformel omgangstone.
  • Frihed under ansvar samt en dialogbaseret ledelsesstil kendetegnet ved tillid, grundighed, videndeling samt et forretningsorienteret fokus.
  • Konkurrencedygtig løn og særskilt honorering i forbindelse med evt. overarbejde.
  • Hjemmeopkobling, mobil og pc-ordning, flekstid, kantineordning, pensions og sundhedsordning.  

Om virksomheden

ÅF er en ingeniør- og designvirksomhed inden for energi, industri og infrastruktur. Vi skaber bæredygtige løsninger for den næste generation ved at forene talentfulde mennesker og teknologi. Vores base er i Europa og vores virksomhed og kunder findes over hele verden.

ÅF - Making Future

Kontaktoplysninger

For evt. spørgsmål til jobbet, kontakt HR Responsible Marianne Thestrup Lund (+ 45 2980 3534), eller Section Manager Kurt Bundgaard: (+ 45 51 57 35 03).

Apply here